I Nørre Løgum og Ellum sker der hvert år en hel masse og det er et
lokalsamfund der er spillelevende! Sådan har Lokalrådet besluttet, at det
skal blive ved med at være! Der skal være så meget liv i Nørre Løgum og
Ellum, at der er kræfter til at svømme MOD strømmen. Til at udvikle sig til
et landsbymiljø, hvor folk flytter til og hvor borgerne trives endnu mere
end de gør i forvejen.
Derfor har Lokalrådet søgt om midler til BLUP, ikke til lyden af fisk, men til
en Bæredygtig Lokal Udviklingsproces, som skal føre til en udviklingsplan.
En proces/plan der skal laves af borgerne i samarbejde og som skal pege
den retning som lokalområdet vil svømme i de næste 5-10 år.
Og hvad betyder bæredygtighed i landsbysammenhæng. Sagt helt kort,
handler det om evnen til at bære sig selv oppe, ikke nedslide naturen, vor
fysiske rammer, hinanden, bestyrelser, foreninger og fællesskaber. Men
tværtimod opbygge og gør vores plet på jorden til et stærkt samfund med
holdbare positive resultater.
På februar mødet i Landdistrikts- og Bosætningsudvalget fik Nørre Løgum
og Ellum Lokalråd godkendelse til, at de må gå i gang med at lave BLUP. Der
er Lokalråd i 8 kommuner og 10 Landsbyråd i hele landet, som arbejder
med BLUP. Lokalrådets geografi betyder, at der er forskel på landsbyerne
Ellum og Løgumgårde, derfor vil Lokalrådet forsøge at udarbejde
målrettede processer/planer for henholdsvis Ellum og Nørre Løgum.
Planerne skal være borgernes og tage udgangspunkt i FN`s 17 verdensmål
for, hvordan vi skaber en bæredygtig udvikling i verden. Men vi oplever at
det er abstrakt og lidt højtravende for os, så vi vil forsøge at gøre
verdensmål til landsbymål. Lokalrådet håber meget, at der er mange, der brænder for at bevare lokalområderne Nørre Løgum og Ellum og har tid og lyst til at være med i styregruppen, følgegruppen eller deltage i workshops og borgermøder
omkring BLUP. Så der på den måde sikres, at vi stadig trives og udvikler et
bæredygtig lokalområde ud i fremtiden.
Faktaboks om BLUP processen.
Der dannes styregruppe, borgerpanel/følgegruppe, som understøtter
processen undervejs. I processen arbejdes der med rammer og retning i
forhold til, hvor lokalområdet er nu og hvor de vil hen? Bæredygtigheden
tager udgangspunkt i FN`s 17 verdensmål. Efter indsamling af data,
opstilles scenarier, holdes workshops/borgermøder og vælges fremtidsmål
og planer. Som i slutningen af 2021 gerne skulle danne en Bæredygtig Lokal
Udviklingsplan.
Under processen kan der hentes hjælp fra 3 konsulenter, Tyge
Mortensen, Helene Simoni Thorup fra BLUP og Karin Lorenzen Kjærgaard
fra Landdistrikts- og Bosætningsudvalget i Tønder kommune.
Konsulenterne er garant for, at der udvikles et uddannelsesforløb,
etableres netværksgrupper og at der kan hentes hjælp i en værktøjskasse
med udviklingsprocesser, cases og metoder.
Lokalrådet får 50.000 kr. hvor de 20.000 kr. skal bruges til det nationale
BLUP projekt og de 30.000 kr. kan bruges af Lokalrådet til arbejdet med
BLUP.
Nørre Løgum og Ellum Lokalråd vil lave en Bæredygtig Lokal Udviklingsplan.
- Skrevet af Jens Kr. Andersen
- Nyhed
Del på Facebook